Velholdt strandresort med underholdning for alle aldre
- Aircondition
- Gratis WiFi
- Halvpension
- Max. 100 m til strand
- Pool
- Restaurant
- Tilkøb All Inclusive
Southern Palm Beach Resort ligger i kort afstand til centrum af Diani Beach, direkte på stranden ned til det fantastiske Indiske Ocean. Hotellet er renoveret i 2019 og fremstår nyt og lækkert med mange gode faciliteter inden for hotellet.
Hele komplekset samt værelserne er indrettet i Swahili-stil med et arabisk touch. Hotellet har en stor, grøn palmehave, der omgiver de to store pools, og forsætter ned til stranden. I den ene pool finder du bl.a. en swim-up bar – blot en af hotellets i alt fire barer. Der er ligeledes fire restauranter.
Du kommer med garanti ikke til at kede dig på Southern Palm Beach Resort. Hotellet har en børneklub for de yngste gæster, og daglige aktiviteter som vandaerobic for de større. Derudover er der tennisbane, bordtennisbord, squashbane og volleyballbane samt petanque. Tennisbanen og squashbanen er på nuværende tidspunkt ikke tilgængelig, men hotellet forventer, at det er klar i starten af 2025.
Er du til det våde element, kan du prøve kræfter med forskellige vandsportsaktiviteter – inklusive dykning med hotellets eget dykkecenter. Hotellet arrangerer også underholdning med forskellige temaer i aftentimerne. Man er altid underholdt og i godt humør på Southern Palm Beach Resort
Pension
Dit ophold er med halvpension (morgenmad og aftensmad ekskl. drikkevarer til aftensmad). Det er muligt at tilkøbe fuld pension (morgenmad, middagsmad og aftensmad ekskl. drikkevarer til middags- og aftensmad) eller All Inclusive.
Mere om Southern Palms Beach Resort
Der er gratis WiFi på hotellet.