• Lake Naivasha

Lake Naivasha

Kenyas store naturoplevelser

Lake Naivasha

Lake Naivasha er kendt som Rift Valleys berømte flodheste-sø. Langs den kenyanske del af Rift Valley ligger der en kæde på syv søer. Naivasha-søen er ganske særlig, da det er den ene af kun to ferskvandssøer i Rift Valley.

Vandet er klart, og ikke overraskende er søen omgivet af landbrugsjord, som producerer store mængder grøntsager og blomster til ind- og udenlandske markeder. En sejltur på Naivasha-søen er ofte inkluderet i vores safari og tager typisk en god times tid til halvanden. Søens fisk er fødegrundlag for et utal af fugle blandt andet hejrer, flodørne, fiskeørne, afrikanske bladhøns, rørhøns, pelikaner og skarver. Søen er et eldorado for fugleinteresserede, men den er også kendt for sine mange flodheste, som ofte ses græsse på områderne, hvor vi bor på en safari.

Det er også muligt at tage på en vandresafari på Crescent Island, hvor vi kan gå frit blandt giraffer og zebraer uden at frygte de farlige rovdyr. Kun hyæner kommer om natten for at jage bytte, men de hører ikke naturligt til på øen. 

Safarioplevelser i Lake Naivasha

Eventyrsafari

Fra 23.999

Drømmer du om en eventyrlig safari med indkvartering på de bedste lodges i Kenyas mest fantastiske safariområder? Så tag med på denne eventyrsafari.

Velkommen til en fantastisk safari i flere safariområder med den lokale, dansktalende Geoffrey Sendeu som guide. Safarien afsluttes med badeferie.

Vores populære, dansktalende safariekspert, Geoffrey Sendeu, som bor i Kenya, viser dig sine bedste safariområder og deler ud af sin store viden.

UNIKKE OVERNATNINGER PÅ SAVANNEN

Lodges i Lake Naivasha

Under en safari er de største oplevelser at se det fantastiske dyreliv, men det er ikke kun under en game drive, at det store minder bliver skabt. For mellem game drives opholder du dig på en lodge, som er din indkvartering. Her bor du tit direkte på savannen og nogle gange lige ved et vandhul, hvor dyrene i løbet af dagen kommer forbi for at drikke og bade. Og så er kvaliteten af lodgen altså bare med til at fuldende oplevelsen.

  • Lake Naivasha Country Club

    Med sin oprindelse i 1930 emmer Lake Naivasha Country Club af historie, og med sin unikke placering helt ned til søen, er det et fantastisk udgangspunkt for din safari. Du bor i hytter placeret rundt i haven og når safari-støvet skal skylles af kan du tage en dukkert i lodgens skønne pool.
  • Lake Naivasha Sopa Lodge

    Denne lodge har en fantastisk beliggenhed næsten ned til Lake Naivasha. Med placeringen af lodgen kommer også et rigt dyreliv som kan opleves omkring lodgen og om natten kommer flodhestene ofte op og græsser. Du bor i hytter placeret i en frodig have - og på lodgen finder du også pool, bar og en hyggelig restaurant.

Del denne side via E-mail