• Amboseli National Park

Amboseli National Park

Kenyas store naturoplevelser

Amboseli National Park

Amboseli National Park er et 392 km2 stort internationalt biosfære-reservat på grænsen til Tanzania og for foden af Kilimanjaro - Afrikas højeste bjerg. Parken er paradis for elefanter og bøfler, der nyder godt af den frodighed, sumpene tilbyder. Disse sumpe, der blandt andet er dannet af smeltevandet fra Kilimanjaros sneklædte tinder, står i skærende kontrast til den udtørrede saltsø, der er en anden markant del af parkens økosystem.

Foruden bjerget i baggrunden er parken hovedsageligt kendt for den store elefantbestand, der sammen med mængder af andet vildt trives så godt som aldrig før. Løver, zebraer, geparder, gnuer, bøfler og andet savannevildt findes rimeligt let på den flade savanne. Også fuglelivet er rigt, og områdets spændende dyrebestand er markant forbedret de seneste år.

Man kan med fordel overnatte en eller to gange i Amboseli på vej mellem Kenyas og Tanzanias safariområder.

Safarioplevelser i Amboseli National Park

Eventyrsafari

Fra 23.999

Drømmer du om en eventyrlig safari med indkvartering på de bedste lodges i Kenyas mest fantastiske safariområder? Så tag med på denne eventyrsafari.

Tag med på denne safari og oplev et overflødighedshorn af Afrikas mange vilde dyr i nogle af de absolut bedste og smukkeste safariområder, som kontinentet har at byde på.

Kommunikationsrådgiver og Kenya-entusiast Anna Thygesen viser dig nogle af sine yndlingsområder på savanne og langs Kenya Kysten.

Oplev Kenyas fantastiske nationalparker og kom på safari med Kilimanjaro i baggrunden. Det hele opleves med den dansktalende safariekspert, Geoffrey Sendeu som guide.

Tag på familieeventyr på savannen og oplev nogle af verdens allerbedste safariområder med familien, mens der også er strandferie og afslapning på programmet.

UNIKKE OVERNATNINGER PÅ SAVANNEN

Lodges i Amboseli National Park

Under en safari er de største oplevelser at se det fantastiske dyreliv, men det er ikke kun under en game drive, at det store minder bliver skabt. For mellem game drives opholder du dig på en lodge, som er din indkvartering. Her bor du tit direkte på savannen og nogle gange lige ved et vandhul, hvor dyrene i løbet af dagen kommer forbi for at drikke og bade. Og så er kvaliteten af lodgen altså bare med til at fuldende oplevelsen.

  • Ol Tukai Lodge

    Med sin fantastiske udsigt over Kilimanjaro finder du Ol Tukai Lodge beliggende i hjertet af Amboseli National Park. Med lidt held kan du elefanterne fra din terrasse. På lodgen finder du også en dejlig swimmingpool, restaurant og bar.
  • Amboseli Serena Lodge

    Amboseli Serena Safari Lodge er smukt beliggende med Mount Kilimanjaro, der majestætisk rager op lige uden for den gyldne, akacie-prikkede savanne, i syne. Safari-lodgen tilbyder en yndefuld blanding af skønhed og overdådig komfort midt i Kenyas Amboseli National Park. Efter en lang gamedrive kan du nyde en dukkert i den dejlige swimmingpool.

Del denne side via E-mail